Menu


Forside
Klinikken tilbyder
Ventetider
Kontakt klinikken
Find vej
Akkreditering
Privatlivspolitik
Patientvejledninger
Vejledning i sterilisation af mand
Udtømning til koloskopi
Fjernelse af knude i hud/underhud
Operation for nedgroet negl
Koloskopi vejledning
Gastroskopi vejledning
Sigmoideoskopi vejledning
Hæmoridebehandling vejledning
Laserbehandling
Anoskopi
Fjernelse af hudfolder ved endetarmen - Marisker
Hæmorroider - Værd at vide

 

 

Information om elastikbehandling af hæmorroider.

 

Hæmorroider er udposninger på slimhinden i endetarmen. 

Ofte kan hæmorroider behandles ved afsnøring af en lille del af slimhinden i endetarmen med en lille elastik. Behandlingen indledes med en Anoskopi, hvor et lille plastikrør føres op i endetarmen. Herpå gribes slimhinden omkring hæmorroiden med vacuum, og der sættes en stram elastik omkring. Slimhinden visner nu bort, og der dannes et lille stjerneformet ar. Ofte behandles 2-4 hæmorroider ad gangen, og typisk gentages behandling 1-2 gange.

Elastikringsbehandling er mest effektiv ved mindre – mellemstore hæmorroider. Er der svære gener, kan det komme på tale med henvisning til operation på sygehuset.

 

Før undersøgelsen

Du skal anvende et AFFØRINGSMIDDEL til udtømning af endetarmen inden undersøgelsen. Til det formål bedes du købe et klysma i håndkøb på apoteket; Toilax eller Microlax (5ml). Præparatet kan også udleveres i klinikken.

Afføringsmidlet sprøjtes helt op i endetarmen ca. 1 time før undersøgelsen. Du skal forsøge at holde på afføringsmidlet, så længe som muligt, inden du tømmer tarmen. Du skal have været på toilettet, inden du møder op i klinikken.

Får du blodfortyndende behandling, skal du kontakte klinikken i god tid inden undersøgelsen mhp. en plan for evt. pausering.

Det er en forudsætning for al succesfuld behandling af hæmorroider, at afføringen på forhånd er lind og uden tendens til forstoppelse

 

Efter undersøgelsen

Det er ubehageligt at få sat elastikker. Enkelte bliver utilpasse, hvorfor alle patienter opfordres til at opholde sig i klinikken de første 10-15 minutter efter indgrebet.

De fleste oplever, at det spænder ved endetarmen. Der kan være en udtalt afføringstrang. Kvinder beskriver typisk menstruationslignende smerter. Ubehaget er mest udtalt de første timer efter indgrebet. Typisk klinger generne af efter ét døgn.

Du vil blive tilbudt håndkøbssmertestillende i forlængelse af indgrebet. Du kan fortsætte med dette hjemme i 1-2 døgn ved behov. Tablet Pamol 500mg., 2 stk. op til 4 gange, evt. suppleret med Tablet Ipren 200mg., 2 stk. op til 4 gange dagligt, hvis du kan tåle gigtpræparater.

Elastikkerne afstødes efter 1-10 døgn. Der kan være lidt blødning. Det stopper oftest af sig selv.

Der er ingen restriktioner efter indgrebet; du må gerne køre bil. Man kan gå normalt på toilettet, tørre sig etc.

 

Komplikationer til indgrebet

Komplikationer udover umiddelbart ubehag som ovenfor beskrevet er sjældne.

I sjældne tilfælde kan det bløde fra tarmen. Der kan endvidere opstå infektion eller problemer med at lade vandet. I så fald skal du kontakte Kirurgisk Klinik Horsens. Er det udenfor vores åbningstid, skal du kontakte din egen læge / lægevagten.

 

 

  Kirurgisk Klinik Horsens, Nørregade 1, 1. sal, 8700 Horsens