Menu


Forside
Klinikken tilbyder
Ventetider
Kontakt klinikken
Find vej
Akkreditering
Privatlivspolitik
Patientvejledninger
Vejledning i sterilisation af mand
Udtømning til koloskopi
Fjernelse af knude i hud/underhud
Operation for nedgroet negl
Koloskopi vejledning
Gastroskopi vejledning
Sigmoideoskopi vejledning
Hæmoridebehandling vejledning
Laserbehandling
Anoskopi
Fjernelse af hudfolder ved endetarmen - Marisker
Hæmorroider - Værd at vide

 

Nedgroet negl, operation for | Regionshospitalet Viborg - Hospitalsenhed  Midt

Operation for nedgroet negl

Ved nedgroet negl vokser neglen ind i den omkringliggende hud. Dette kan skabe infektion i tåen.

 

Forberedelse inden operationen

Hvis du tager blodfortyndende medicin skal du oplyse dette inden operationsdagen mhp. evt. pause.

Du skal møde med rene fødder – ingen neglelak, smykker eller creme

Medbring løst fodtøj som f.eks. badesandaler.

Du kan ikke selv køre hjem efter operationen. Bilkørsel frarådes de første dage.

 

Operationen

Foregår i lokalbedøvelse af tåen.

Typisk vil der foretages enten kileresektion, hvor kun sidekanten af neglen fjernes, eller hele neglen fjernes.

Ofte vil negleroden og neglelejet blive fjernet med Phenol.

 

Efter operationen

Resten af dagen skal du have foden oppe. Hold foden mest muligt opad i de første 2-4 dage, og hold den hævet, når det er muligt, indtil såret er helet.

Ved smerter kan du tage almindelig smertestillende i håndkøb (eks. tablet Pamol 1g 4 gange dagligt + tablet Ipren 200mg 4 gange dagligt)

Efter operationen vil der være lagt en sugende forbinding. Denne skal skiftes i klinikken eller hos egen læge dagen efter operationen. Her vil der ofte blive anlagt en ny forbinding. Du kan også selv fjerne forbindingen, og du vil modtage instruktioner heri ifm. indgrebet.

         SÅFREMT DU ØNSKER AT FÅ FJERNET FORBINDINGEN PÅ TÅEN DAGEN EFTER OPERATIONEN VED EGEN LÆGE SKAL DU

         I GOD TID INDEN OPERATIONEN KONTAKTE DIN EGEN LÆGE MHP. PÅ EN AFTALE.

På tredjedagen efter operationen skal du tage fodbad to gange dagligt i max. 5 minutter. Brug pH-neutral sæbe (f.eks. intimsæbe). Fortsæt fodbadene i 1 uge.

Brug rene strømper og håndklæder hver dag.

Du skal have plaster på såret, indtil såret er tør.

Let blødning og sivning fra såret de første dag er normalt.

 

Komplikationer er sjældne:

Den fjernede negl kan vokse ud igen, evt. som et lille negle-horn i hjørnet af neglelejet.

Der kan komme infektion. Infektion viser sig ofte som hævelse, rødme, varme og ømhed i huden evt. med pus. Kontakt da klinikken eller egen læge/vagtlæge ved tegn på infektion.

Meget sjældent kan der være forstyrrelse af følesansen; dette går ofte væk efter et par måneder.

 

Kirurgisk Klinik Horsens
Nørregade 1, 1. sal, 8700 Horsens
Telefon 75615777

 

  Kirurgisk Klinik Horsens, Nørregade 1, 1. sal, 8700 Horsens